Artiklen indeholder reklamelinks
Da internettet kom, tog det ikke lang tid at overbevise os alle sammen om, at nethandel er smart. Men med mange nye muligheder på nettet, kom også nye former for kriminalitet til. Selvom vi generelt er meget tillidsfulde og åbne over for ny teknologi, er der også mange, der forholder sig skeptisk til internettet og især nethandel. At købe medicin online kan måske især lyde usikkert, men tager man sine forholdsregler bør det være nemt at styre uden om snyd og svindel på dette område.
Sådan genkender du en reel webshop
Når du handler i supermarkedet og ønsker at finde sunde, gode produkter, hvad kigger du så efter? Mærkeordningerne, selvfølgelig! Mærkeordninger gør det nemmere for forbrugeren at spotte sunde og gode varer. Der findes mærkeordninger for alle mulige kriterier:
- Økologi
- Dyrevelfærd
- Lav fedtprocent
- Ingen tilsætningsstoffer
- Halalslagtet kød
- Veganske produkter
- Svanemærket
- Astma- og allergimærket
Der findes desuden gerne et par mærkeordninger inden for hvert område, hvilket betyder, at det næsten bliver for meget for forbrugeren at holde styr på, ligesom visse mærker kan være misvisende, fordi de fx signalerer sundhed, men i virkeligheden kun baserer sig på ét parameter.
Ligesom der findes mærkningsordninger for de fleste dagligvarer, findes der også mærkningsordninger for danske webshops, som skal gøre nemt at spotte troværdige webshops i mylderet af mere eller mindre suspekte netbutikker. De vigtigste på området er:
- E-handelsmærket
- Trust Ecommerce Europe mærket
- ”Lovlig medicin på nettet”-mærket fra Lægemiddelstyrelsen
Sidstnævnte mærke gælder selvfølgelig for webshops, der handler med medicin på nettet. Det giver brugere, der ønsker at købe medicin online, et pejlemærke at gå efter, når de orienterer sig på webshops på nettet.
Fordele ved at købe sin medicin online
Ligesom med alt andet e-handel er det ikke svært at få øje på fordelene herved. Der er nemlig nogle stykker, som både gælder for e-handel med tøj, sko og underholdning – og for e-handel med medicin og andre apotekervarer.
Nogle af fordelene er:
- Du slipper for at trække et nummer og stå i kø i en evighed.
- Du risikerer ikke, at din lærer, ekskæreste eller svigermor står i køen bag dig, mens ekspedienten forklarer dig, hvordan du tager en fortrydelsespille, en klamydiatest eller bruger hæmoridecreme.
- Du slipper for at finde tid til at køre eller cykle ind forbi apoteket på vej hjem fra arbejde – afhængigt af, hvor du bor, og hvilken vej, du har hjem, kan denne fordel være kæmpe stor!
- Du får tid til at læse om de forskellige produkter og finde det billigste eller bedste alternativ.
- Du kan handle andre relevante apotekervarer med i samme omgang.
- Du har nem adgang til at se dine recepter, hvilket kan give dig et lille overblik over, hvornår du skal have fornyet en recept igen.
Der er altså fordele nok at tage af, og du kan sikkert komme i tanker om et par andre også. Er du opmærksom på at handle gennem en sikker, dansk webshop, er det ikke et problem at købe medicin over nettet. De seriøse steder skal du bruge NemID for at logge ind og få adgang til den korrekte medicin.
Artiklen indeholder reklamelinks