Artiklen indeholder reklamelinks

I takt med at alting bliver digitaliseret har apotekerne ikke bevæget sig med samme hast. Det tog lang tid, inden der blev lukket op i lovgivningen for, at man kunne have et apotek, som ikke var bundet til et fysisk apotek – altså et rent online apotek.

Det skete dog for et par år siden, så apoteksbranchen kunne forsøge at hænge på den udvikling, der er ved at transformere vores samfund. Der er stadig en række forhold i apotekslovgivningen, som ikke fordrer det at drive apotek på nettet, men det er trods alt muligt.

I dag er det altså muligt at handle på et apotek, som kun har kontakt med kunderne på nettet – og så telefonen, hvis man har brug for vejledning, for det kan man stadig få, selvom apoteket er online.

Alt i dit tempo og i din tid

Den store fordel ved at handle på nettet generelt og dermed også hos et online apotek er selvfølgelig, at man kan tage det hele i sit eget tempo. Man behøver ikke at tænke på åbningstider, fordi nettet holder altid åbent.

Særligt for de travle familier, der måske skal nå at hente børn flere steder efter arbejde, kan det være svært at presse en tur til apoteket inden lukketid ind. Det kan også være, at man ikke er så let til bens af den ene eller den anden årsag, så kan det også være svært at komme på apoteket.

Her er det en fordel, at man får sin medicin leveret fra apoteket til døren, hvis man har lyst til det, og ellers bliver det leveret til et sted i nærheden.

Det gælder også receptpligtig medicin. På apotekerne online kan man logge ind og verificere sig selv med NemID, så man er sikker på, at man får den rigtige medicin. Så kan man få leveret medicinen lige til døren, hvis det er det, man har lyst til.

Den digitale recept kommer til sin ret

Apotek hjemmefra

Det var smart, da man fik det digitale receptsystem og de centrale servere, som apotekerne kunne tilgå. Man slap for at have selve recepten med, og der var ikke risiko for, at apoteket ikke kunne læse recepten, da den slags var skrevet i hånden.

Så skulle man bare troppe op på apoteket og scanne sit sygesikringsbevis, og så kunne systemet ellers finde ens medicin frem til en. Det er altså også smart.

Det bliver bare for alvor rigtig smart, når man tager skridtet videre, og man ikke behøver at tage ned på apoteket. Med apotekerne online kan man springe hele skridtet med at tage ned på apoteket over, og blive siddende hjemme i sin sofa og få sin medicin her.

Der er selvfølgelig den lille betingelse, at man kan vente en enkelt dag på at få sin medicin. Når apoteket skal have fragtet medicinen ud til dig, skal fragtfirmaet lige have tid til at hente og bringe din pakke, men det er de færreste ting, der ikke kan bestilles en smule i forvejen, så man har sin medicin, når man skal bruge den.

Artiklen indeholder reklamelinks